Vores papirer

Fine Art Papir

Vi har udvalgt tre bomuldspapirer fra Hahnemühles Fine Art serie. De adskiller sig først og fremmest ved at have forskellige overflader: Semi-glossy, mat og mat med tekstur.

Photo Rag Baryta 315

TIP: Vores mest populære Fine Art papir. Hvis du foretrækker afdæmpet glans fremfor helt mat overflade, er vores semi glossy papir Photo Rag Baryta 315 fra Hahnemühle et sikkert valg, som giver gode resultater med alle billedtyper. Papiret er særligt velegnet til billeder, hvor skarp gengivelse af detaljer og klare farver er vigtig. Dette hænger sammen med, at et semi-glossy papir altid kan gengive et bredere farverum og dybere sorte toner end et mat. 

Tekniske informationer:

  • Overflade med en afdæmpet glans og en anelse tekstur
  • Materiale 100% bomuld med en overflade af bariumsulfat
  • Vægt 315 g/m2
  • Tykkelse 430 µm
  • Hvidhed (CIE) 91%
  • Holdbarhed over 100 år (Klik her for at se betingelserne: Hahnemühle certifikat)

Photo Rag Bright White 310

Tip: I forhold til et papir med glans har det matte papir den fordel, at generende lysrefleksioner helt undgås, ligesom følsomheden overfor fingeraftryk er mindre. Som mat Fine Art papir har vi valgt Hahnemühle Photo Rag Bright White 310, som giver gode resultater med de fleste billedtyper. Det er særligt egnet til gengivelse af afdæmpede farvebilleder med varme, mørke toner (brun, grå, mørkegrøn osv.). I kraft af den klare hvide grundtone er papiret også i særklasse til print af sort/hvid billeder med markante kontraster.

Tekniske informationer:

  • Overflade ekstra mat med fin tekstur
  • Materiale 100% bomuld
  • Vægt 310 g/m2
  • Tykkelse 500 µm
  • Hvidhed (CIE) 99.5%
  • Holdbarhed over 100 år (Klik her for at se betingelserne: Hahnemühle certifikat)

William Turner 310

Tip: Papiret Hahnemühle William Turner 310 er mat med markant tekstur. Det minder om akvarelpapir og er særligt velegnet til gengivelse af kunst (f.eks. akvarel) samt til fotografier, hvor du ønsker at fremhæve de 'brede strøg' frem for skarpe detaljer. Den unikke overfladestruktur tilfører en smuk dybdevirkning og et kunstnerisk look til dit billede.

Tekniske informationer:

  • Overflade mat med markant tekstur
  • Materiale 100% bomuld
  • Vægt 310 g/m2
  • Tykkelse 620 µm (ekstra tykt)
  • Hvidhed (CIE) 88.5%
  • Holdbarhed over 100 år (Klik her for at se betingelserne: Hahnemühle certifikat)

Plakatpapir

Betegnelsen 'Plakatpapir' er en bevidst underdrivelse. Hos de fleste leverandører dækker dette over no-name plakatpapir, og der printes med offset teknik med begrænset farvedybde og holdbarhed.

Vores plakatpapir er fra Hahnemühles Photo serie. Der er tale om papir, som er markant kraftigere end almindeligt plakatpapir, hvilket sikrer, at det ikke har tendens til at krølle.

Desuden printer vi med samme 12 farvede blækteknologi, som anvendes til Fine Art. Dette sikrer en enestående farvegengivelse og knivskarpe billeder.

Vælg mellem semi-glossy overflade (Photo Pearl 310) og mat overflade (Studio Enhanded 210). Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af disse to papirer.

Hahnemühle Photo Pearl 310

TIP: Vores mest populære plakatpapir og et sikkert valg til alle billedtyper. Det er især velegnet til fotografier. Photo Pearl 310 er et klassisk fotopapir, som er optimeret til print med pigmentblæk. Grundfarven er klart hvid. Detaljegengivelsen er i top. Optimal gengivelse af dybe sorte nuancer, kontraster og klare farver.

Tekniske informationer:

  • Overflade semi-glossy med diskret perleeffekt
  • Materiale Polyethylen (PE)
  • Vægt 310 g/m2
  • Tykkelse 300 µm
  • Hvidhed (CIE) 105%

Hahnemühle Studio Enhanced 210

TIP: Studio Enhanced er et lækkert plakatpapir med en flot klar hvid farve. Den matte overflade sikrer, at der ikke er generende lysreflektioner fra plakaten. Papiret er optimeret til flot gengivelse af farver og kontraster. Studio Enhanced er særligt velegnet til til gengivelse af kunst, men også her får du gode resultater med stort set alle billedtyper.

Tekniske informationer:

  • Overflade mat og glat
  • Materiale 100% alfa-cellulose
  • Vægt 210 g/m2
  • Tykkelse 270 µm
  • Hvidhed (CIE) 96%