"Jeg bor i Frederiksværk og har mit galleri på min bopæl i vores hyggelige have.
Her i Frederiksværk - Halsnæs er jeg omgivet af den smukkeste natur, skovområder, hav, fjord og Arresø. Alt det nyder jeg godt af hver dag. Her trives jeg, her er jeg kreativ og skaber min kunst.
Mine malerier er farverige og stemningsfulde. Jeg er inspireret af den rå natur, alt hvad jer ser, overflader, jord, himler og vejrets skiften. Landskaber fra spændende rejser, klipper, vandfald, vulkaner, grotter og huler – ja – og ofte kan man se glimt af abstrakte landskaber og mærke naturens kræfter i mine værker.
Jeg arbejder intuitivt, farver og tanker bliver vævet ind i hinanden på mit lærred".
Hanne Toft Ørum
Mangler du et nyt maleri eller kunsttryk til hjemmet eller din virksomhed, er du velkommen til at tage kontakt til Hanne via hendes webside.