Per O., der i mere end 30 år har arbejdet som en etableret og professionel billedkunstner, er trænet i de klassiske tegne- og maleteknikker, og har opnået et niveau indenfor den naturalistiske stil, der sjældent ses i dag.
Hans billeder har ofte et tydeligt emotionelt udtryk, iblandet antydninger af mystik og eventyr.
Per O. er manden bag de anerkendte danske Harry Potter bogomslag, der af en international jury blev kåret som verdens bedste, i skarp konkurrence med nogle af verdens dygtigste bogillustratorer.
I 2016 og 2019 blev han en af de få kunstnere, der opnåede æren af at blive udvalgt hele to gange som Årets Julemærkekunstner.
Hans billeder har ikke kun fundet vej til hele Skandinavien, men er også blevet solgt i bl.a. Japan, USA og Canada.
Per O., der bor på Sjælland, midt i den historiske og naturskønne Gjorslev Slots Bøgeskov, er kendt for at holde sine døre åbne, både for nysgerrige kunstinteresserede såvel som kunstkøbere.
Du er meget velkommen til at besøge hans hjemmeside www.per-o.org hvor du også finder hans kontaktoplysninger. Eller kontakt ham gerne direkte på mail: farout.joergensen@gmail.com